Baggrund

Arkivet blev oprettet i 1984 i pedelboligen på centralskolen. På grund af pladsmangel flyttede arkivet til Tingsted skole på Trættevejen. Senere blev det flyttet til nuværende placering på centralskolen på Stationsvej.

På arkivet arbejder flere frivillige med registrering af indkommet materiale, som f.eks. billeder, skøder, breve og andet med relation til lokalsamfundet.